Må din udlejer få adgang til dit lejemål?
Det kan umiddelbart virke ubetryggende, at overlade sin lejebolig i andres hænder – også når det er ens udlejer, der skal dreje nøglen og betræde boligen. Det forholder sig dog således, at du som lejer i visse tilfælde vil være nødsaget til at give din udlejer adgang til lejemålet. Dog kan du som lejer betrygge dig ved, at lejeloven også stiller visse krav til din udlejer, når vedkommende skal have adgang til det lejede;
Udlejer eller dennes stedfortræder kan i henhold til lejelovens § 54, stk. 1 berettiget skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det. Dette vil primært komme på tale i de situationer, hvor en hændelse er opstået, eksempelvis oversvømmelse, og hverken lejer eller andre i husstanden er tilgængelige til at foretage en handling. Her vil det altså reelt set være fordelagtigt for lejer, at udlejer kan skaffe sig adgang til lejemålet og forsøge at forhindre eventuelle skader.
Udlejer må derudover få adgang til lejemålet, såfremt der skal foretages et stykke arbejde, og såfremt udlejer har overholdt sin varselspligt givet i lejelovens § 55.
Må lejer nægte udlejeren adgang?
Hvorvidt lejer må nægte sin udlejer adgang til lejemålet er et af forholdene, som er belyst i landsrettens afgørelse OE 2017.B-1796-17.
I pågældende sag er opstået tvist ang. udlejers adgang til det lejede, hvor udlejer skal foretage arbejde på lejemålet, men lejer har nægtet denne adgang. Omstændighederne er, at udlejer den 30. januar 2017 har givet meddelelse om, at der skal udføres renoveringsarbejde i lejemålet, og arbejdet forventes at vare i 5-6 måneder. Udlejer henviser i denne sammenhæng til, at der er tale om arbejde af væsentlig ulempe for lejer, hvor der påhviler udlejer en varselspligt på 3 måneder i henhold til lejelovens § 55, stk. 2.
Lejer modsætter sig ovenstående og nægter pr. 1. maj 2017 sin udlejer adgang til lejemålet.
I Roskilde byret lægges vægt på, at arbejdet – der går ud på nedlæggelse af en soveværelsesdør samt inddragelse af skab i soveværelset – ikke ændrer lejemålets identitet på en sådan måde, at brugsværdien forringes. Derudover anføres, at lejer har fået nødvendig information fra udlejer oplyst, samt at varslingsfristen i lejelovens § 55, stk. 2 er overholdt. Denne indebærer, at ved arbejde, der medfører væsentlig ulempe for lejer – hvis dette fx vil være til stor gene for lejer, herunder arbejdets varighed på 5-6 måneder i pågældende situation – har lejer krav på varsel 3 måneder forud for arbejdets påbegyndelse.
Udlejer må således have en ret til at skaffe sig adgang til lejemålet, og lejer må ikke nægte udlejeren adgang. Byrettens dom stadfæstes af Østre Landsret.
Dommen illustrerer, hvor langt udlejers krav på adgang til det lejede rækker. Det kan udledes, at såfremt lejer er informeret om arbejdet og lejelovens varslingspligt er overholdt fra udlejers side, må lejer ikke nægte udlejer adgang til lejemålet.
Hvad sker der, hvis lejer nægter udlejeren adgang?
Også dette kan belyses af førnævnte Østre Landsretsafgørelse, hvor det findes berettiget, at lejeaftalen ophæves grundet lejerens modsigelse af udlejerens krav på adgang til det lejede. Ophævelsen sker med henvisning til lejelovens § 93, stk. 1, litra c.
Dommen kan således også benyttes til at belyse sanktionerne for lejer, såfremt denne modsætter sig udlejerens adgang til det lejede. Hvis lejer nægter udlejeren adgang til lejemålet, og adgangen ellers er berettiget i henhold til blandt andet varselspligten, kan lejer risikere, at lejeaftalen ophæves.
